Sommerkurser


Sommerkurserne er som de plejer - og så alligevel ikke... 

Vi har rykket rundt på ugerne og kommet lidt nye temaer på - det bliver fantastiske men samtidig nye oplevelser!

Hvert sommerkursus indeholder to temauger og du møder også to hold undervisere - til gengæld er alle eleverne de samme i de 14 dage.

Sommer på Djursland 1 har temaerne: Country & Western / Sport, Spis & Dans

Sommer på Djursland 2 har temaerne: Musik & Kunsthåndværk / Sang, Dans & Teater

Fakta

Sommerkurserne koster 6.900 kr.

+ 500 kr i tilmeldingsgebyr for 14 dage.

Tilmeldingsgebyret tilbagebetales ikke ved afmelding.


OBS: For at give så mange som muligt chancen for at komme på sommerkursus kan du kun tilmelde dig et sommerkursus i 2023.

Sommer på Djursland 1 - Udsolgt

9. - 22. Juli 2023

Tema uge 1:

Country & Western



Det bliver en forrygende uge i bedste country & Western stil.

Husk cowboyhatten – hvis du har én. For så skal du bruge den, når vi danser linedance eller hører om prærielivet.

Vi arbejder med indianerkultur og lærer om røgsignaler, drømmefangere, danser soldans, trommedans og laver totempæle. Når vi arbejder med guldgravere, prærievogne og ’Det vilde vesten’, er der mulighed for at smage kogekaffe og baked beans.

Alle kan være med og alle kommer til at opleve glæden ved at være med i et forrygende fællesskab. Der bliver en masse motion på den sjove måde. Vi skal bl.a. danse, have sjov med heste-sko-kast og bueskydning.

I løbet af ugen bruger vi aftenerne til højskolehygge i Saloonen eller til at synge omkring bålet eller kaste med lasso. Når mørket falder på, skal vi danse i skæret af lyset fra bålene omkring os.

Som afslutning på kurset holder vi et brag af en fest – naturligvis med Can-Can i vores Saloon.

OBS: Det er en udendørs uge med megen bevægelse og bål! Det er derfor vigtigt at du medbringer fritidstøj, regntøj, kondisko samt evt. et par dansesko. Hvis du har en cowboyhat, tager du den selvfølgelig med.

Tema for anden uge:

Sport, spis og dans


Anden uge er tilbage i nutiden:

Boldspil, bevægelse og kroppen er i centrum i kursets anden del.


Hvilke udfordringer har du mod på?
Er det boldspil og konkurrencer, madlavning over bål eller dans og
teater?


Vær med til den fælles idrætsdag, hvor vi laver skøre og sjove konkurrencer, hvor alle kan være med.


Vi slutter kurset af med dans i sommernatten

Husk festtøjet, da vi fredag aften holder den fedeste fest med musik og dans.

Sommer på Djursland 2 - Udsolgt

23. juli - 5. august 2022

Tema for første uge:

Musik og kunsthåndværk


I denne uge får du mulighed for at udvikle dine kreative evner, møde nye venner, prøve noget nyt og have det sjovt.

Det bliver en fantastisk spændende uge med stor aktivitet og travlhed. Vi har fire værksteder, hvoraf du kan vælge det ene.

Musik: Her kan du spille, synge og udfolde dig på en scene. Der er også mulighed for at skrive og komponere egne sange.

Keramik: Raku skåle og billeder efter den gamle japanske tradition, hvor keramikken efter dekorering og glasering bliver sat direkte ned i en 900-1.000 grader varm ovn.

Glas: Vi laver eksperimenter med glassets muligheder indenfor farve og lysvirkninger. Vi bruger det til fremstilling af billeder og skåle.

Mosaik: Billeder efter den gamle spanske tradition, hvor man designer, knækker fliser, støber og fuger til sidst.

Du får en uge hvor du oplever højskolelivet, og du bliver en del af fællesskabet.

Hver morgen starter med en morgensamling, hvor vi synger og fortæller historier.

Om aftenen hygger vi os med forskellige aktiviteter som gåture, boldspil, bål, sang, musik, og fortælling.

Ugen afsluttes med en fælles udstilling og koncert, samt en super hyggelig fest den sidste aften.

Tema for anden uge:

Sang, Dans & Teater


Kursets anden uge er en uge med samarbejde og nærvær.


Vi kommer i kontakt med os selv og vores krop gennem sang, yoga, meditation og massage.


Du kan også være med til at lave en lille danse- eller teaterforestilling, der opføres for de andre deltagere på kurset