Forår 2023

Velkommen til et nyt forår!


For os betyder foråret en ny begyndelse, hvor vi får fælles oplevelser, tid til fordybelse, og opbygger nye venskaber.


I foråret kan du vælge at tage alle 24 uger fra januar til juli, eller du kan vælge 12 tidlige uger fra januar til marts, eller 12 sene uger fra april til juli.


Vi sætter det nære fællesskab i højsædet og har lavet et program med mange fælles oplevelser.


IMG_20210922_112628
_DSC6987
IMG_20210921_134924
IMG_20210922_093414
IMG_20210329_111037

Vælg mellem 3 linjer


Undervisningen i foråret er, som vores andre lange kurser, opbygget af 3 linjefag som der undervises i 2 dage om ugen:


  • Kunst-linjen hvor der arbejdes med både billedkunst, keramik og glas
  • Musik-linjen med både kor og sammenspil
  • Frilufts- og bevægelses-linjen, hvor du bruger din krop og kommer ud i naturen


De andre dage kan du blandt andet vælge "Den slanke linje" og andre fag som bevægelse og kropsbevidsthed, mad og have praktisk fag, design og kreativ med iPad. Du kan også vælge at tage vores dans og teateruddannelse, den kan du læse mere om her.


 

 

Kickstart dit liv!


De første 12 uger fra nytår og frem til påske har fokus på at få dig og din krop i gang på en god måde.


Det handler både om motion, kost, bevægelse vægttab og ikke mindst hvad vi kalder "Det gode liv", at finde ud af hvad er det gode liv for netop dig.



På ethøjskoleophold er der plads til fordybelse. Vi hjælper dig med at dyrke dine ressourcer, give dig sejre og medgang, samtidig med, at vi udfordrer dig til at udnytte dit potentiale maksimalt.
Du får masser af oplevelser. Du kan komme med på ture og du har samtidig tid til at lære nye venner at kende.

Undervejs er der perioder, hvor hele højskolen arbejder med et fælles tema – det kan fx være motion, høstuge, jul, eller teater.




IMG_20210528_205012
_DSC6697
_DSC6734
_DSC8595
IMG_20210530_190516
_DSC6641
_DSC6499
_DSC6659

Højskole, teater og musik


De sidste 12 uger - fra påske til Sankt Hans - tager vi dig med ind i fantasiens verden! I 2016 opførte vi teater-musicalen "Myten om stenene", og i 2018 opførte vi "Tågen i bakkerne" - begge dele i Mols Bjerge. I 2021 rykkede vi ud af nationalparken og ind på Sostrup slot ved Grenå, hvor sidste del af trilogien opføres.


Nu har vi gang i en ny fortælling med udgangspunkt i et nyt fantasifuldt univers.

Dette forår vil vi sidst på opholdet optræde på Maltfabrikken i Ebeltoft, samt tage på studietur til London og Bradford hvor vi skal opleve forestilling Lion King, samt besøge Mind The Gap; The Company that raised the bar for theatre with learning-disabled artists.  


Er du ikke til teater kan du følge de andre fag på højskolen. Hvis du vælger musiklinjen kan du være med til at spille på Sølund festival. - Vi tager nemlig allesammen afsted til en dejlig dag i Skanderborg, hvor vi selvfølgelig skal støtte vores eget band, men også høre masser af fed musik på den store scene.