For os betyder foråret en ny begyndelse, hvor vi får fælles oplevelser, tid til fordybelse, og opbygger nye venskaber.
I foråret kan du vælge at tage helalle 24 uger fra januar til juni, eller du kan vælge 12 tidlige uger fra januar til marts, eller 12 sene uger fra april til juni.
Vi sætter det nære fællesskab i højsædet og har lavet et program med mange fælles oplevelser.
Undervisningen i foråret er, som vores andre lange kurser, opbygget af 3 linjefag som der undervises i 2 dage om ugen:
De andre dage kan du blandt andet vælge "Den slanke linje" og andre fag som motion, gourmetmad, værkstedsfag, design og iPad i hverdagen.
De første 12 uger fra nytår og frem til påske har fokus på at få dig og din krop i gang på en god måde.
Det handler både om motion, kost, bevægelse vægttab og ikke mindst hvad vi kalder "Det gode liv", at finde ud af hvad er det gode liv for netop dig.
Skal du med på studieturen til Sverige og stå på ski, går en væsentlig del af de første 5 uger på at komme i form til det. Det bliver blandt andet med spinning, ture i svømmehallen og træning på maskinerne i motionsrummet.
Studieturen til Sverige er et tilvalg der betales for. Der er et begrænset antal pladser på studieturen. De elever der ikke tager med til Sverige, har en spændende temauge på skolen i de dage, studieturen varer.
Har du lyst til at komme ud i naturen, har du mulighed for at slutte forårets første halvdel af med en vintertur med stjernekigning og shelterovernatning i Nationalpark Mols Bjerge.
De sidste 12 uger - fra påske til Sankt Hans - tager dig med ind i fantasiens verden! I 2016 opførte vi teater-musicalen "Myten om stenene", og i 2018 opførte vi "Tågen i bakkerne" - begge dele i Mols Bjerge. I 2021 rykker vi ud af nationalparken og ind på Sostrup slot ved Grenå, hvor sidste del af trilogien opføres.
Alt efter hvad du har lyst til, kan du være med på scenen, eller være med til nogen af de mange andre opgaver, der skal løses, når vi skal have en et stykke med ca. 100 medvirkende og 5 forestillinger op at stå.
Er du ikke til teater kan du følge de andre fag på højskolen. Hvis du vælger musiklinjen kan du være med til at spille på Sølund festival. - Vi tager nemlig allesammen afsted til en dejlig dag i Skanderborg, hvor vi selvfølgelig skal støtte vores eget band, men også høre masser af fed musik på den store scene.
Djurslands Folkehøjskole er en højskole for alle - også udviklingshæmmede, for vi synes at alle har ret til et fedt højskoleophold!
Copyright Djurslands Folkehøjskole 2020 © All Rights Reserved