Efterår 2023

Højskole med tid til udvikling. Du kan vælge et 12 ugers ophold, et semester eller du kan tilmelde dig et helt skoleår.

På de lange kurser er der det vi kalder hovedlinjer. 

Det er fag du har to hele dage om ugen, og du kan kun vælge en hovedlinje. Der er tre hovedlinjer: Billedkunst, Musik og Friluftsliv- og Idræt

Resten af ugen er der en række forskellige fag som du kan kombinere efter interesse. Her kan du kan vælge mellem Kreativ med iPad, Mad og have, Mærk naturen, Design, Pedelfag og Bevægelse- og kropsbevidsthed. 

Uden for den normerede undervisning er det desuden muligt at deltage i frivillig undervisning. Her kan man få Løbetræning, Støbning, Kor og Madlavning. 

Billedkunstundervisning på Djurslands Folkehøjskole

Billedkunst

Linjefag

Kunst skal opleves! På billedkunstlinjen prøver du at tegne, male, lave keramik, glaskunst og meget mere – alt sammen samlet under et fælles tema. Vi eksperimenterer og tager på udstillinger eller ture hvor vi samler inspiration til arbejdet. Nogle af de ting du laver, får du selvfølgelig med hjem, mens andre bliver brugt til at udsmykke skolen.

Musik

Linjefag

Elsker du musik og sang? Så skal du vælge Musik som faglinje. Her spiller vi sammen i musiklokalet, synger sammen i salen og laver vores egne numre. Nogle gange tager vi på turné og optræder på andre skoler eller aktivitetscentre, og i foråret optræder vi normalt på Sølund Musikfestival.

Sofie i Musikundervisning på Djurslands Folkehøjskole
Tour De Djursland, Idræt og friluftsliv

Friluftsliv- og Idræt

Linjefag

Det er fedt at være ude i naturen! På frilufts- og bevægelses-linjen handler det om at bruge naturen og omgivelserne til udfordringer, træning og oplevelser.

Tag med på sheltertur, lav mad over bål, lav ting i træ eller træn op til en cykeltur Djursland rundt.

De andre fag

Kreativ med iPad

Kunsthåndværk

Pedelfag

Mærk naturen

Kor

Unge-
undervisning

Mad og Have

Støbning

Bevægelse og kropsbevidsthed

Diplomer i ungegruppen

Dagligdagen

Morgensamlinger

Hver morgen efter morgenmaden har vi fast tradition for at holde morgensamling, hvor der bliver sunget sange fra højskolesangbogen og talt om aktuelle emner med vagtlæreren. Der er også her vi snakker om praktiske oplysninge

Morgenvandring

Hver morgen efter morgenmaden har vi fast tradition for at holde morgensamling, hvor der bliver sunget sange fra højskolesangbogen og talt om aktuelle emner med vagtlæreren. Der er også her vi snakker om praktiske oplysninge

Botræning

Hver onsdag har vi i det første undervisningsmodul botræning. Botræningen er det, der dækker over at bo selv. Det er her vi lærer at gøre rent, rydde op, og om personlig hygiejne. Det foregår på de gange, man bor på, og det er også her vi holder “husmøder”.

Studietur til Kreta

Uge 38

Har du lyst til at tage med en tur til Kreta og blive lidt klogere på
den spændende ø midt i Middelhavet? I efterårssemestret tager vi til Chania i den vestlige ende af Kreta. Her bruger vi ugen på at opleve og lære om øens natur, køkken og historie. Vi bader, tager på vandre- ture, bustur og selvfølgelig også sejltur. Du har mulighed for at lære at snorkle, først i hotellets pool, senere fra stranden og måske ender det med, at du hopper i fra båden?

Kreta, hele holdet fra studietur 2022
Morten D til høstugen på Djurslands Folkehøjskole

Høstuge

Uge 38

Samtidig med studieturen til Kreta har vi temauge på skolen.
Vi kalder den for høstugen, for det er nu høsten er i fuld gang og naturen bugner af frugt. Vi brygger øl, presser æbler til juice, sylter og laver kunst af ting fra naturen. En dag tager vi på tur på Djurs- land, og som afslutning kan du glæde dig til at deltage i den store ringridningskonkurrence inden vi slutter ugen af med en høstfest.

X-factorfest

4. November

Elsker du at vise dit talent frem og stå på scene, kan du glæde dig til vores x-factorfest. Forberedelserne starter ugen inden, hvor du kan komme til audition hvis du har en sang, du vil optræde med. Vi bruger dagene op til festen til at pynte op, bygge scene og øve vores sange. Det hele ender ud med et brag af en fest, du sent vil glemme.

X-faktorfest, Amanda på Djurslands Folkehøjskole
Ungeundervisning på Djurslands Folkehøjskole

Klar til jul

12. November - 16. December

Fra midt i november og resten af semestret er temaet ”Klar til jul”. 

Vi rykker lidt tættere sammen og hygger i bålets og stearinlysenes skær. I gamle dage var det tiden, hvor man gjorde klar til jul og vinteren, og det gør vi også på højskolen!

Der bliver fortalt historier, sunget og nørklet med papir, skind, garn og snitterier. Undervisningen i fagene fortsætter, men nu er julen i fokus. Der skal både saltes og ryges, laves julepynt, brygges juleøl, øves krybbespil og synges julesange.

Har vi fanget din interesse?

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at bruge hjemmesiden, accepterer du brugen af cookies.   Læs mere