Telefon: 87 52 91 20
E-Mail: post@djfh.dk
Nyhedsbrev

Nyheder

29.05.2017
Jul - Jul - Jul erstatter IT i alting

Vi gentager succesen fra sidste år!

læs mere

Studierejser på alle lange kurser

På alle vores lange kurser, har eleverne mulighed for at deltage i mindst én studietur. Vi har tidligere været på Kreta, i Barcelona og på Menorca. I foråret 2017 kan vores elever på langt kursus vælge at tage med på skitur til Isaberg. I efteråret 2017 går turen til Kreta!

Herunder kan du læse om de forskellige ture. Siderne bliver løbende opdateret, efterhånden som vi kender detaljerne.

Sverige forår 2017

I foråret 2017 har du mulighed for at komme med på skitur til Sverige. Turen ligger i uge 6 og er et tilbud til elever, der tager et langt ophold på Djurslands Folkehøjskole.

Skituren går til Isaberg, hvor vi skal stå på alpin-ski. Det vil sige, at vi skal køre ned ad bakke, og der kommer fart på. Derfor er det et krav, at du har mod på at prøve dine grænser af, og at du kan holde til at give den gas fire dage i træk.

Vi har skaffet nogle dygtige instruktører, som nok skal hjælpe dig med at komme godt i gang med at stå på ski. Også selvom du ikke har prøvet det før!

Vi skal bo i store hytter og hygge os sammen om aftenen med lækker mad, fællessang og dagens bedste historier fra pisten.

Praktiske oplysninger

Prisen for skituren til Isaberg er kr. 6.000 pr. person. Prisen dækker transport, overnatning, alle måltider, liftkort, skiinstruktør og undervisning. Vi kommer til Sverige i minibusser og tager færgen fra Grenå til Varberg. Afrejse fra højskolen er søndag den 5. februar og vi kommer tilbage torsdag den 9. februar.

Husk at studieturene kun er for elever, der er tilmeldt forårets kursus på højskolen i 12 til 23 uger og at den anførte pris kommer udover prisen for selve højskole-opholdet.

Forårets lange kursus begynder søndag den 8. januar - men der er også mulighed for løbende optag, hvis der er ledige pladser

Mere detaljerede oplysninger om rejseen til Sverige - og om vore kurser - kan fås ved henvendelse til højskolen, hvor du også kan tilmelde dig. Ring på 87 52 91 20 eller send en mail til post@djfh.dk

 

 

Kreta - efterår 2017

I efteråret 2017 har du muligheden for at besøge den græske ø Kreta i Middelhavet sammen med Djurslands Folkehøjskole. Vi skal afsted i uge 37, og elever på efterårets lange kursus kan tilmelde sig.

Rejsen til Kreta er en del af det lange efterårs-kursus og der vil være samme mængde undervisning, som der er, når vi er hjemme på højskolen. Men fagene vil være noget anderledes.

Undervisningen på rejsen vil tage udgangspunkt i Kreta, Grækenland og Middelhavet. Vi skal lære om øens natur, historie og traditioner. Vi skal lære om det lokale køkken og de råvarer, de bruger der. Og så skal vi dyrke masser af motion i vandkanten, i poolen og i bjergene.

Vi skal også på en fælles udflugt, imens vi er der – og der vil desuden være mulighed for at tilmelde sig andre aktiviteter ud over den obligatoriske undervisning.

 

Praktiske oplysninger:

Vi skal flyve fra Aalborg Lufthavn, som vi kører til med bus. Vi skal bo på Hotel Sunrise Village, som er et rigtig lækkert hotel tæt på Chania. Vi har helpension på hotellet, hvilket vil sige at alle måltider er betalt på forhånd. Prisen for rejsen til Kreta er 7.000 kroner pr person - udover prisen for selve højskole-opholdet. Husk at rejsen kun er for elever der er tilmeldt efterårets kursus på højskolen i 12-18 uger.

Efterårets lange kursus begynder søndag d. 6. august – men der er også mulighed løbende optag, hvis der er ledige pladser.

Mere detaljerede oplysninger om rejsen til Kreta - og om vore kurser - kan fås ved henvendelse til højskolen, hvor du også kan tilmelde dig. Ring på 87 52 91 20 eller send en mail til post@djfh.dk

Læs folderen