Sommerkurser
Højskole for dig, der har lyst til noget anderledes i ferien. Oplev fællesskabet, hygge og sang omkring bålet, spil, lege og alt det andet, der hører til livet på en højskole.
Sommerkurserne er som de plejer – og så alligevel ikke. Vi har rykket rundt på ugerne og kommet lidt nye temaer på – det bliver fantastiske men samtidig nye oplevelser! Hvert sommerkursus indeholder to temauger og du møder også to hold undervisere – til gengæld er alle eleverne de samme i de 14 dage.
Obs: For at give så mange som muligt chancen for at komme på sommerkursus kan du kun tilmelde dig et sommerkursus i 2023.
Sommerkurserne koster 7.400 kr. + 500 kr i tilmeldingsgebyr for 14 dage.
Tilmeldingsgebyret tilbagebetales ikke ved afmelding.
Sommer på Djursland 1
30. Juni - 13. Juli 2024
Country & Western
Sommer på Djursland 1
I løbet af den første uge kan du drømme dig væk til en aften
omkring bålet på den åbne prærie med lyden af en banjo og duften af
hjemmeristet kaffe, mens de fjerne prærieulve hyler under stjernerne.
Du kan udforske det vilde vesten og dets fascinerende kultur gennem
en række uforglemmelige oplevelser. Prøv kræfter med linedance, test
din snilde med at bygge en indiansk svedehytte, lær at mestre pisken
som en ægte cowboy, eller finpuds dine skydefærdigheder i en
spændende konkurrence.
Sport, spis og dans
Sommer på Djursland 1
I anden uge vender vi tilbage til nutiden og sætter fokus på
boldspil, bevægelse og kroppen. Her har du mulighed for at
udfordre dig selv i forskellige retninger. Er du klar til at
konkurrere i boldspil, mestre madlavning over bål eller eller
udtrykket dig gennem dans?
På vores sommerkursus forstår vi vigtigheden af at nyde livet,
samtidig med at vi lærer noget nyt. Derfor har vi sammensat et
program, der ikke kun omfatter spændende kurser og workshops,
men også festlige begivenheder og aktiviteter, der får sommeren
til at føles som en uendelig fest.
Sommer på Djursland 2
14. juli - 28.juli 2024
Musik & Kunsthåndværk
Sommer på Djursland 2
I løbet af den første uge fordyber vi os i musikkens og
kunsthåndværkets vidunderlige verden.
Vi arbejder på både store fælles projekter, der styrker
fællesskabet, og på personlige kunstværker, som du kan tage
med dig hjem som minder om din sommer på Djurslands Folkehøjskole.
Ugen handler om kreativitet, selvudtryk og musikalsk
udfoldelse og giver dig mulighed for at udforske dit kunstneriske
potentiale.
Sang, dans og teater
Sommer på Djursland 2
I kursets anden uge dykker vi ned i samarbejde og nærvær.
Her finder vi forbindelse til os selv og vores kroppe gennem
sang, yoga, meditation, dans eller teater.
Du får muligheden for at deltage i skabelsen af en lille
danse- eller teaterforestilling, som opføres for de andre
kursusdeltagere. Denne uge handler om at udforske
kreativiteten i os og skabe sammen.